Kombiner din træning og kost

For at opnå de allerbedste og mest holdbare resultater er det vigtigt, at du både har fokus på din træning, men i særdeleshed også din kost. Derfor har du mulighed for, at bruge ”klip” på at få lavet en kostplan efter din målsætning, behov, hverdag og økonomi.
Læs mere

Kostvejledning

Med den rette kostvejledning, vil du blive overrasket over, hvor store resultater du kan opnå!

Sund varieret kost er nemlig alfa omega for både din træning og dit velvære. Hvad end du ønsker kostvejledning til vægttab, sundere kostvaner og sundere livsstil, så er det utrolig vigtigt at dette er i fokus.

Du skal se kostvejledningen som en del af det større billede, hvor jeg hjælper dig med at sætte realistiske mål.

Hvordan foregår det?

I et tæt samarbejde med dig, skræddersyer jeg den helt rigtige kostplan.

Kostplanen sørger for, at du får den rigtige fordeling af både fedt, proteiner og kulhydrater, der skal til for at du opnår de gode resultater, uanset om det er fedttab, øget muskelmasse, styrke eller bare generel sundhed og velvære, som du søger.

Jeg er personligt ikke fan at diæter eller kure, men tror på at de rette ændringer kan være med til at give nogle gode vaner og principper, som kan følges i travl hverdag. Det er vigtigt for mig, at du får en forståelse af kostsammensætningen, således at du på længere sigt bedre selv kan kan sammensætte din kost og får det indblik der gør, at det hverken virker svært eller uoverskueligt.

Træningsprogrammer

Det kan være svært at opnå resultater med træning ved blot at lave ”tilfældig” træning.

Det vil sige, træning der ikke er periodiseret over tid. Som nybegynder kan man godt opnå resultater til at starte med, blot ved at begynde at træne tilfældigt, men jo mere træningserfaring man har, jo vigtigere er det, at have periodiseringen på plads.

Det vil sige, at din træning bliver struktureret, så du er sikker på at der sker en stigning af volumen (den samlende mængde vægt der bliver flyttet) og intensiteten (hvor tungt vi træner) over tid.

Hvis dit ønske udelukkende er at få et træningsprogram, der er periodiseret og lavet til dit nuværende træningsniveau, er det også muligt udelukkende at købe individualiserede træningsprogrammer, som sikre at du får mest muligt ud af din træning i forhold til dine mål.

Der vil være mulighed for gennemgang af træningsprogrammet (i Aarhus), for at sikre korrekt udførsel af øvelserne, alternativt vil der være video materiale tilgængeligt til alle øvelser.

Priser

1 klip = Et individualiseret træningsprogram eller kostplan samt gennemgang af denne. Klippende kan benyttes som man ønsker. Det er dermed muligt, at sammensætte både kost og træningsprogrammer med samme ”klippekort”.

  • 1 x klip – Pris 800 kr.
  • 2 x klip – Pris 1.500 kr.
  • 4 x klip – Pris 2.800 kr.
  • 6 x klip – Pris 4.050 kr.
  • 8 x klip – Pris 5.200 kr.
  • 10 x klip – Pris 6.000 kr.
  • 20 x klip – Pris 11.000 kr.

Jeg har mange forskellige typer klienter, med mange forskellige behov - derfor tilpasses dit forløb altid efter dine ønsker og behov.

Jakob Frandsen